Gallery               Per Soerensen Photography                   Biography                Contact                Blog

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

   

Biografi

                                                                                                                            

Ved siden af mit daglige arbejde som senior trader i de internationale energy markeder og tidligere i de finansielle markeder har fotograferingen været en af mine største passioner sammen med sport - hvor især golf, løb og tennis har haft min interesse. Mine fotoaktiviteter som freelance fotograf er således en god modvægt til de sportslige aktiviteter i min fritid.

Min fotoerfaring har jeg opbygget gennem de seneste 30 år, hvor interessen for området startede med købet af mit første SLR kamera i 1979. Dette betød, at jeg lærte teknikken fra bunden, hvilket bevirkede, et jeg meget tidligt i processen eksperimenterede med lys og manuelle optagelsesteknikker.

Mange af mine billeder er tidligere taget på ferier i udlandet, hvor det specielt var muligheden for at tage billeder under forhold, som ikke var muligt i Danmark, som optog mig. Hovedparten af mine billeder har været fokuseret omkring portrætter, specielle begivenheder, sport, musiksecenen, udstillinger og naturen. 

Mit mål er altid at arbejde med et billede, så jeg gennem motivet, farverne og kompositionen skaber et resultat, som tiltrækker sig opmærksomhed og forhåbentlig fortæller en historie i sig selv.

 

 

 

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

   © Per Sørensen Photography